Gå til indhold
Logo negative
Tilbage til vidensbank

Blogindlæg

Regler for rækværk: Disse regler bør du kende til

Rækværk på tag

Når du arbejder i højden, er det vigtigt at have styr på sikkerheden for at undgå ulykker. I nogle tilfælde er der krav om at bruge rækværk for at sikre, at du ikke falder. Det er afgørende at følge sikkerhedsreglerne, så dine medarbejdere altid kan arbejde trygt og effektivt i højden.

15. september 2026

Hvornår skal der være et rækværk?

Ifølge Bygningsreglementet (BR18) er der specifikke krav til opsætning af rækværk for at sikre personer mod fald fra højder. Disse krav gælder for både private og erhvervsmæssige bygninger og er afgørende for at opretholde et sikkert arbejdsmiljø.

BR18 fastsætter følgende situationer, hvor der skal være rækværk:

  • Arbejdsområder over 2 meter i højden: Hvis du arbejder på en platform, stige eller stillads, der er højere end 2 meter, skal der som udgangspunkt være et rækværk for at forhindre fald.
  • Tagarbejde: Når du arbejder på tage eller i nærheden af åbne områder, skal der være rækværk for at sikre, at ingen falder ned.
  • Faste arbejdsstationer: Hvis du arbejder på en fast platform eller en arbejdsstation, hvor der er risiko for at falde, skal der være rækværk omkring området.
  • Brug af stillads: Når stilladser bliver brugt til højder, hvor arbejdstagerne er udsat for fald, kræves der altid rækværk for at forhindre ulykker.
  • Permanente rækværk: Hvis er tale om et permanent etableret rækværk skal du være opmærksom på vindbelastningen, hvilket indebærer, at rækværket skal kalkuleres ift. normen EN 1991-1-4.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der skal opsættes rækværk i en given situation, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi kigger på helheden af projektet og sørger for, at der bliver sammensat en faldsikringsløsning, der både lever op til kravene og giver mulighed for at arbejde effektivt i højden.

Få styr på de gældende regler for rækværk

Når du arbejder i højden, er det vigtigt at have styr på sikkerheden. Udover de grundlæggende krav til rækværk, som vi tidligere har nævnt, er der flere specifikke regler, du skal være opmærksom på for at sikre et trygt arbejdsmiljø.

Disse krav skal rækværket leve op til:

  • Højdekrav: Rækværk skal have en minimumshøjde på 1,0 meter. Ved trapper og ramper er minimumshøjden 0,80 meter, og over trappereposer skal den være mindst 0,90 meter. For trapper med en lysning større end 0,30 meter, altangange og luftsluser er minimumshøjden 1,20 meter.
  • Afstand mellem balustre: Afstanden mellem balustrene må ikke være så stor, at personer, især børn, kan komme igennem eller klatre på dem. Derfor anbefales det, at afstanden ikke overstiger 89 mm.
  • Materialevalg: Rækværk kan udføres i forskellige materialer som stål, træ eller glas. Det er vigtigt, at materialet er stærkt nok til at modstå de belastninger, det udsættes for. For glasværn gælder særlige krav, som er beskrevet i § 238-241 i BR18.
  • Håndlister: Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i. De skal placeres i en højde på ca. 0,80 meter og føres ubrudt forbi repos og afsluttes vandret.
  • Særlige forhold ved tagarbejde: Ved arbejde på tage med hældning på 15° eller mere skal der etableres rækværk eller anden tilsvarende sikring for at forhindre fald.

For at sørge for et sikkert arbejdsmiljø for dine medarbejdere er det vigtigt at følge de gældende regler for rækværk. Reglerne fastsættes af Bygningsreglementet (BR18) og skal overholdes for at forhindre ulykker og sikre arbejdstagernes sikkerhed. Hvis du er i tvivl om, hvilke regler der gælder for dit specifikke arbejde, er du altid velkommen til at kontakte os.

Andrew Green

Vi leverer og servicerer din faldsikringsløsning

Hos Climatic kan vi både levere og servicere din faldsikringsløsning, så du får en 360 graders løsning til dit projekt. Vi hjælper med alt fra vurdering og planlægning til selve monteringen og det løbende service- og vedligeholdelsesarbejde. Det betyder også, at vi sikrer, at løsningen overholder regler og krav, herunder rækværk og andre sikkerhedsforanstaltninger.

Vi tilbyder serviceaftaler, hvor vi tager hånd om de lovpligtige eftersyn efter leverandørens anvisninger, så udstyret altid er i god stand. Du slipper for selv at holde styr på, hvornår noget skal tjekkes – vi har erfaringen og organisationen til at gøre det rigtigt.

Kontakt os, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan tage ansvar for hele faldsikringen i dit projekt – så kan du være helt tryg ved, at der er helt styr på sikkerheden.