Når du skal reparere dit tag, er det vigtigt at have styr på sikkerheden. Arbejde i højden kan kræve både kollektive løsninger eller individuelt udstyr, så du kan sikre dig selv og andre. Uanset om du skal udbedre eventuelle småskader, lægge nyt tag eller lave større tagreparation, er korrekt sikkerhedsudstyr altid et must – og vi kan hjælpe dig med at få styr på det.
15. september 2026
Det er vigtigt, at du har styr på sikkerheden ved reparation af tag
Når du står overfor en reparation af tag, er det ikke kun vigtigt at få selve arbejdet gjort – det er mindst lige så vigtigt, at det sker sikkert. Arbejde i højden kan være farligt, og uden ordentlige sikkerhedsforhold kan det gå galt på et splitsekund. Uanset om det er en mindre tagreparation eller en større opgave, er det altid dit ansvar som bygnings- eller boligejer at sikre, at alle, der arbejder på taget, kan gøre det trygt.
Derfor bør du altid starte med en professionel vurdering af både tagets tilstand og sikkerhedsforholdene, inden reparationen går i gang. Faldsikring handler nemlig ikke kun om selve udstyret – det handler både om at forebygge ulykker og skabe trygge rammer for dem, der arbejder på taget.
En faldsikringsløsning kan eksempelvis omfatte:
- Midlertidige rækværk, der forhindrer fald langs tagets kanter
- Sikkerhedsliner og seler, der sikrer håndværkeren
- Specialdesignede løsninger til komplekse tagkonstruktioner
- Adgangssystemer som trapper og gangbroer for nem og sikker færdsel
Hos Climatic får du 50 års erfaring inden for facadevedligeholdelse og faldsikring, der sikrer, at hele projektet bliver gennemtænkt fra start til slut. Vi laver altid en professionel vurdering af din bygning, så vi kan levere den bedste løsning til netop dit tag. Med en skræddersyet tilgang får du en komplet løsning, hvor der er taget højde for alt – og du kan trygt overlade arbejdet til fagfolk, der ved, hvordan man gør det sikkert.
Sådan er reglerne for faldsikring
Inden du eller dine medarbejdere går i gang med at arbejde på taget, er det vigtigt at kende til de regler, der skal beskytte jer mod faldulykker. Arbejde i højden kan være farligt, og derfor stiller Arbejdstilsynet klare krav til, hvordan man skal sikre sig. Formålet er simpelt – at undgå nedstyrtning og skabe en tryg arbejdsdag, uanset om man arbejder på tage, platforme, stilladser eller andre steder med risiko for fald.
Før arbejdet går i gang, skal arbejdsgiveren lave en skriftlig risikovurdering. Her vurderes faren for fald, og det beskrives, hvordan risikoen kan forebygges. Når det kommer til selve sikringen, gælder der nogle vigtige grundregler:
- Kollektiv sikring først: Det kan være rækværk, afskærmning eller sikkerhedsnet, som beskytter flere personer på én gang. Disse løsninger skal altid vælges, hvis det er muligt.
- Individuel sikring som næste valg: Hvis kollektiv sikring ikke kan lade sig gøre, skal der bruges personligt udstyr som seler, liner, faldblokke eller glidesystemer.
- CE-mærket udstyr: Alt faldsikringsudstyr skal være godkendt og bruges efter leverandørens anvisninger.
- Regelmæssigt eftersyn: Udstyret skal efterses af en kompetent person mindst én gang om året og kontrolleres visuelt, hver gang det tages i brug.
Det er altså ikke nok bare at have sikkerhedsudstyret liggende. Det skal passe til opgaven, være i god stand, og alle skal vide, hvordan det bruges. Ved at følge disse regler og tænke sikkerhed ind fra start, mindsker du risikoen for alvorlige ulykker og sikrer, at arbejdet på taget kan udføres trygt og effektivt.
Se vores referencer
Lad os stå for vedligeholdelsen af dine facader
Hos Climatic arbejder vi ikke kun med tagreparation – vi ved også meget om facadevedligeholdelse. Facader kan ofte være svære at komme til – typisk på grund af højde, arkitektoniske detaljer eller trang adgang – men det gør os ikke. Vi har de hjælpemidler og løsninger, der gør arbejdet muligt og sikkert.
Når du vælger Climatic til service og vedligeholdelse af din facade, får du:
- Monorail-systemer og facadegondoler, der kører på skinner og giver adgang fra lavt niveau, så du slipper for at arbejde fra taget
- Tagmaskiner og hængestilladser, som gør det nemt og sikkert at nå facader uden brug af store stilladser
- Facadestiger og skræddersyede skinnesystemer, der passer præcis til bygningsformen og gør vedligeholdelsen enkel og sikker.
Med over 50 års erfaring inden for facade og sikkerhed, tilbyder vi en helt skræddersyet løsning, der passer til netop din bygningstype. Vores service sørger for, at alt udstyr bliver regelmæssigt eftersynet og vedligeholdt – så lovpligtige kontroller altid er i orden, og du slipper for selv at huske på dem.
Fordi vi kender facadematerialer, krav og logistik fra erfaring med både små og komplekse projekter, er vi altid klar til at finde den bedste løsning – hvad enten det drejer sig om facadereparation, inspektion, rengøring eller generelt service. Og skulle der undervejs være behov for tagreparation i samme projekt, er vi helt med på det – så du får en samlet, tryg løsning med Climatic bag roret.